Lydighedshold

Lydighedskursus

Politihundeforeningens afdeling Korsør afholder lydighedshold for alle, dog ikke listehunde. Som deltager på vores lydighedshold får du mulighed for at få lært eller genopfrisket den grundlæggende lydighed sammen med din hund.

Har du anskaffet dig en hund, enten en voksen eller en hvalp, trænger du blot til at få fin-pudset lydigheden? eller ønsker du at skabe et bedre bånd mellem dig og din hund under sikre omgivelser?

Så er et lydighedshold i Dansk Politihundeforening i Korsør lige noget for dig.

Hvis du har en hvalp, så er der hvalpemotivationshold specielt for jer.

Alle er velkommen og der trænes under trygge forhold (dog ikke listehunde).

Vores uddannede instruktører har alle en bred erfaring med træning af deres egne hunde og kan udover lydighedstræning også give dig gode råd og tricks du kan bruge fremover.